​Ring på:​ 33 91 11 90

Kosmetisk tandbehandling

Hvis man ønsker at forskønne udseendet af sine tænder, har vi mulighed for at udføre sådanne behandlinger. Det er dog essentielt for os, at vi kan stå inde for de givne behandlinger. Det er således ikke alle behandlinger, der er lige sunde for tænder og tandkød, og vi bestræber os på altid at informere om mulige bivirkninger og komplikationer.

Blegning​

Hvis man er ked af udseendet af sine tænder kan det være en idé at få dem bleget. En blegning kan foretages på 2 måder: hjemmeblegning eller klinikblegning.


Hjemmeblegning består i at vi fremstiller nogle skinner, der passer individuelt til dine tænder, hvori man kan putte blegemiddel. Man står selv for at blege tænderne hjemme ved at bruge skinnerne med blegemiddel hver dag i X min. Det er vigtigt at man efter hver blegning, sørger for at fjerne alt blegemiddel. Efter ca. 14 dage kommer man til kontrol, hvor det undersøges om farven på tænderne har ændret sig tilstrækkeligt. Hvis det ikke er tilfældet må man blege i længere tid, indtil farven er tilfredsstillende.


Klinikblegning er som navnet siger en blegning på klinikken. Det vil spare noget tid da blegningen kan udføres på ca. 2 timer. Det vil derfor nok ikke overraske, at midlet man bleger med, er noget skrappere end det man bruge til hjemmeblegning. Graden af bivirkninger vil derfor nok også være højere.


Der er en del bivirkninger ved blegning, som det er vigtigt at have for øje. Blegningen er en form for ætsning, hvor det yderste lag af emaljen bliver mere porøst. Man kan derfor få følsomme tænder i en periode efter blegningen. Ved gentagne gange blegning kan man miste så meget emalje, at tænderne kan blive følsomme mere permanent. Hvis blegemidlet kommer i kontakt med tandkødet, kan der også opstå ømhed fra dette.


En blegning holder kun i en given periode, hvis man har tendens til at ryge, drikke rødvin, te og kaffe vil farven hurtigt vende tilbage til udgangspunktet.

Facader​

Facader er skaller af keramik, man kan sætte på tænder for at forbedre deres udseende. Det kræver at man først borer tænderne klar til det, derfor vil man som udgangspunkt ikke anvende facader uden der er noget galt med tanden i forvejen. I mange tilfælde er det muligt at lave en holdbar og kosmetisk flot restaurering i plast i stedet for en facade.


Vurderes det at en facade er bedste løsning, kræver det nogle besøg hos os. Først skal tanden bores til og der skal tages aftryk. Herefter skal en tekniker lave selve facaden. Til sidst sættes den fast med cement.


Hvis tænderne der skal gøres pænere er meget destruerede, kan det i mange tilfælde bedre betale sig at lave kroner i stedet for facader.

Tandlæge Vibeke Taaning

Hauser Plads 28, st.
1127 København K

Tlf. 33 91 11 90

Mail: info@taaning.com

Tandlæge Vibeke Taaning
Hauser Plads 28, st.
1127 København K
Tlf.: 33 91 11 90
CVR: 12556470
info@taaning.com