Almen tandpleje

​Uanset om man har problemer med tænderne eller aldrig tænker over dem, bør man få foretaget almindelige undersøgelser og tandrensninger. Vi anbefaler at disse foretages to gange årligt af enten en tandlæge eller vores tandplejer.

​

Her vil man få undersøgt sit bid, sine slimhinder dvs. kinder, tunge og gane, tandkødet herunder checkes for parodontose. Der undersøges naturligvis også for huller samt, hvordan den generelle renholdning af munden er. Skulle det være nødvendigt med justeringer af denne, eller instruktioner i eksempelvis tandtråd vil dette også blive lavet. Man tager desuden også til tider røntgenbilleder (oversigtsbilleder hvert andet år) for at se, om der skulle være huller imellem tænderne eller evt. under fyldninger. Ved den almindelige undersøgelse renser vi desuden tænderne.

​

Skulle man have problemer med parodontose eller stor caries aktivitet (mange huller), anbefaler vi at man kommer til undersøgelser 3-4 gange årligt.

​

Kariesbehandling (huller i tænderne)​

På tænderne vokser der bakterier, også kaldet plak. I denne plak findes bestemte bakterier, der kan omdanne sukker til syre. Syren ændre miljøet på tandens overflade, så der mistes kalk fra tanden og der opstår et såkaldt hul i tanden. Jo mere kalk der mistes, jo større bliver hullet.

Langt den hyppigste årsag til karies er mangelfuldt renhold og/eller for meget sukker, såsom slik, sodavand osv. Der findes dog nogle patienter, der er mere udsatte end andre for at få karies. Bl.a. mundtørhed giver ofte problemer med karies.

Den mest effektive behandling er helt at undgå at få huller. Dette gøres ved at holde tænderne så rene som muligt. Det betyder, at tandbørstning bør udføres to gange dagligt med fluortandpasta. Det er desuden nødvendigt at bruge enten tandtråd og/eller evt. tandstikker/interdentalbørster mellem tænderne, da tandbørsten ikke kan nå derind. Selvom der er kommet et mindre hul i en tand, kan det ofte stoppes ved at holde området grundigt rent.

Hvis hullet er blevet så stort, at det ikke kan stoppes ved renhold, er det nødvendigt at fjerne det område af tanden, der har mistet kalk og hvor bakterierne er. Når dette er sket skal tanden lukkes, så bakterierne ikke kan komme ind igen. Dette gøres ved en fyldning. Hvis hullet er dybt og tæt på nerven kan det til tider mærkes, men ofte mærker man ikke hullet, og det opdages først ved et besøg hos tandlægen. Hvis hullet er dybt, er det til tider ikke nok at bore hullet ud, men man bliver nødt til at lave en rodbehandling.

Til fyldning af almindelige huller anvendes hyppigst plast. Plast har den fordel at den binder til tanden, og man behøver derfor ikke bore så meget i tanden, når hullet først er boret ud. Desuden er plast tandfarvet.

​

• Tandudtrækning
• Bedøvelse
• Røntgenbilleder

Rodbehandlinger​

I midten af en tand er nerven placeret. Det er den der giver signal, hvis man har tandpine. Når der er problemer med nerven i tanden, er det ofte nødvendigt med en rodbehandling. Der kan være flere årsager til, at der opstår problemer med nerven. Den mest almindelige er, at man får et hul i tanden, der er så stort, at det går helt ind til nerven, eller i hvert fald har påvirket nerven så meget, at der er gået betændelse i den. Dette kan gøre rigtig ondt, men til tider kan man intet mærke da betændelsen simpelthen har ”dræbt” nerven. Man kan også komme til at skade tanden ved et traume (uheld), hvis man eksempelvis falder og slår tænderne.

​

Når man laver en rodbehandling, fjerner man nerven og renser tanden indvendigt i roden, hvor den har siddet. Til sidst fylder man op således, at der ikke kan være nogen bakterier i tanden. Når dette er gjort er tanden ”død”, og man har derfor ikke nogen følelse i tanden.

En tand der er rodbehandlet er mere ”sprød” end ellers, og man kan derfor risikere at den knækker. Derfor anbefaler vi ofte, at man sætter en krone på tanden efter rodbehandling.​

​

Parodontose​

Parodontose er en sygdom, der angriber tandkødet, knoglerne og fibrene, som holder tænderne fast i munden. Ofte opdager man ikke selv, at man har parodontose, men får det at vide efter tandlægen har undersøgt munden. Det er altså oftest smertefrit at have parodontose, og man opdager måske kun selv at tandkødet bløder, når man børster tænder, eller at ens tandkød trækker sig tilbage. Til tider er løse tænder det første, man selv lægger mærke til.

​

I langt de fleste tilfælde udvikler parodontose sig meget langsomt, og er til at få under kontrol. Der findes dog nogle tilfælde, hvor parodontosen er mere aggressiv og dermed sværere at behandle.

​

Da det er bakterierne, der samler sig på tænderne og ved tandkødet, der er skyld i parodontose, består behandlingen i renhold af tænderne. Simpelt og effektivt. Det vigtigste er at man selv, holder tænderne rene hver dag med tandbørste og tandtråd, tandstikker og/eller små børster til at rense mellem tænderne (mellemrumsbørster). Hvis der er behov for instruktion i anvendelsen af disse ting, giver vi naturligvis det. Udover hjemmetandplejen er det vigtigt at komme til professionel tandrens og kontrol på klinikken. Her bliver tandkødslommerne målt, og tænderne bliver renset for tandsten, grundigere end man selv kan komme til. Ofte er det nødvendigt at komme 3-4 gange om året. Ved meget fremskreden parodontose kan det blive nødvendigt med penicillin behandling, og evt. kirurgi for at fjerne alt tandsten.