Uanset om man har problemer med tænderne eller aldrig tænker over dem, bør man få foretaget almindelige undersøgelser og tandrensninger. Vi anbefaler at disse foretages to gange årligt af enten en tandlæge eller vores tandplejer.
Her vil man få undersøgt sit bid, sine slimhinder dvs. kinder, tunge og gane, tandkødet herunder checkes for parodontose. Der undersøges naturligvis også for huller samt, hvordan den generelle renholdning af munden er. Skulle det være nødvendigt med justeringer af denne, eller instruktioner i eksempelvis tandtråd vil dette også blive lavet. Man tager desuden også til tider røntgenbilleder (oversigtsbilleder hvert andet år) for at se, om der skulle være huller imellem tænderne eller evt. under fyldninger. Ved den almindelige undersøgelse renser vi desuden tænderne.
Skulle man have problemer med parodontose eller stor caries aktivitet (mange huller), anbefaler vi at man kommer til undersøgelser 3-4 gange årligt.
Kariesbehandling (huller i tænderne)
På tænderne vokser der bakterier, også kaldet plak. I denne plak findes bestemte bakterier, der kan omdanne sukker til syre. Syren ændre miljøet på tandens overflade, så der mistes kalk fra tanden og der opstår et såkaldt hul i tanden. Jo mere kalk der mistes, jo større bliver hullet.
Langt den hyppigste årsag til karies er mangelfuldt renhold og/eller for meget sukker, såsom slik, sodavand osv. Der findes dog nogle patienter, der er mere udsatte end andre for at få karies. Bl.a. mundtørhed giver ofte problemer med karies.
Den mest effektive behandling er helt at undgå at få huller. Dette gøres ved at holde tænderne så rene som muligt. Det betyder, at tandbørstning bør udføres to gange dagligt med fluortandpasta. Det er desuden nødvendigt at bruge enten tandtråd og/eller evt. tandstikker/interdentalbørster mellem tænderne, da tandbørsten ikke kan nå derind. Selvom der er kommet et mindre hul i en tand, kan det ofte stoppes ved at holde området grundigt rent.
Hvis hullet er blevet så stort, at det ikke kan stoppes ved renhold, er det nødvendigt at fjerne det område af tanden, der har mistet kalk og hvor bakterierne er. Når dette er sket skal tanden lukkes, så bakterierne ikke kan komme ind igen. Dette gøres ved en fyldning. Hvis hullet er dybt og tæt på nerven kan det til tider mærkes, men ofte mærker man ikke hullet, og det opdages først ved et besøg hos tandlægen. Hvis hullet er dybt, er det til tider ikke nok at bore hullet ud, men man bliver nødt til at lave en rodbehandling.
Til fyldning af almindelige huller anvendes hyppigst plast. Plast har den fordel at den binder til tanden, og man behøver derfor ikke bore så meget i tanden, når hullet først er boret ud. Desuden er plast tandfarvet.
- Tandudtrækning
- Bedøvelse
- Røntgenbilleder