Bidfunktionelle problemer kan give sig udtryk i et ændret bid, ømhed i kæbeled eller tyggemuskler og spændingshovedpine. Problemerne er oftest værst om morgenen, da mange har tendens til at skære eller presse tænder om natten. Det skal siges at selvom man har et særligt bid, er det ikke sikkert man får nogle problemer.
I de mest simple tilfælde kan det være nok blot at bruge en bideskinne om natten. En bideskinne er en plade i gennemsigtig akryl, som man ”klikker” på tænderne, som derved aflaster muskler og led samt giver stabilitet. Selvom det kan være svært at vænne sig til en bideskinne, vil mange opleve at man vænner sig til den, og bruger den gennem en årrække.